søndag den 31. januar 2010

Mig og hulen

Nu har jeg til min glæde opdaget, at nogen har opdaget min blog. Okay, så ville jeg altså alligevel gerne dele det her med andre. Så var det nok alligevel ikke kun for min egen skyld. Da.

Så her kommer lige lidt om mig...og hulen




Mit hulebo i vinterdragt. Åhh så fint




Oh my!! Næsten glemt det. Glæder vi os til at sidde i lysthuset til sommer?? Tror jeg vist.




Hundens bedste hjørne når kong frost huserer udenfor.


Og der er nok at tage af! Jep. Selv kløvet, selv kørt til skur, selv stablet. Plads til en kliche her "Det giver varmen mange gange". Oh yes.



My guardian angel. Hjembragt fra en lille flække i Canada. Pure glass (ah, næsten)




Hun hænger i det her vindue. Mit yndlingkøkkenvindue.




Gør det selv kvinde! Yes. Det interessante ved denne knagerække er, at min far satte den op for mig. Altså i første omgang. Den hang 7,2 cm. for langt til venstre, så jeg flyttede den. Det gjorde jeg! (hvad er der med mænd? Hvorfor gør de det ikke ordentligt? Jeg havde jo vist ham præcis, hvor den skulle hænge)





Det her skab hang til gengæld perfekt første gang. Jeg gjorde det nemlig selv. Rawplugs og det hele. Og det hænger der endnu. Fyldt med lækre, lækre sager...




Jeg er så utrolig lidt kreativ. Så utroligt. Men det her gør jeg. Bager rugbrød på surdej-måden. Uhm..




Og om sommeren dyrker jeg grøntsager her. Hvad siger du så?????









lørdag den 30. januar 2010

Fædre i sort

...helt ærligt...

Hvad sker der for de mænd!

Det sker for tit. Forsmåede mænd, der tager koner, kærester, ex'er og sågar deres egne børn med i døden. Jeg vil ikke engang linke til den aktuelle historie, der lige nu oprulles i medierne. Dels fordi den er altfortærende tragisk. Dels fordi den lige om lidt er druknet i andre sager med nøjagtigt samme tema.

Og ikke mindst fordi den rører ved- og minder mig om, at min egen historie ikke er skrevet færdig endnu. Jeg er midt i den historie, som ingen kender slutningen på. Jeg har taget et midlertidigt ophold i fortællingen. Gemt mig for forfatteren.

Dagens grimmeste overskrift minder mig om, at jeg måske alligevel ikke befinder mig i smult vande efter stormen. Måske er jeg lige midt i orkanens øje, og tror at freden har sænket sig omkring mig...måske raser der stadig kræfter lige uden for min sfære, som venter på at suge mig op og ud i det sorte ingenting...

To be continued...

torsdag den 28. januar 2010

Hvad skal jeg...

...så med denne blog? ??????

Det er i hvert fald ikke en kreablog. Eller en madblog. Hmm. Som så mange andre bliver det nok noget med at skrive for min egen skyld. For at være "til" et sted. Altså et andet sted end i mit liv.
Livet i hulen er godt. Det er også trygt. Men det er desværre også en flugt. Et hemmeligt sted. En foreløbig ende på en laaaaang historie, der desværre er en flugt fra nogen. Eller - fra een. Én. En eneste er grunden til gemmestedet i hulen.
Fortællingen skal nok komme efterhånden. Den indbefatter en forelskelse, et ægteskab, to børn, tre bonusbørn, venskaber, en spiseklub, en masse virkelighed, der trængte sig på. Opgør, der blev taget, smerte der blev forvoldt. Uhåndgribelige i form af løgne, svigt og bedrag. Håndgribelige i form af en ildrager, hjernerystelse og overgreb.
Måske noget om karma og tro. Lysten til at leve videre. Glæden over at det helt almindelige liv (næsten) kommer igen.

Mor'skab!! Altså både det sjove. Morskaben i livet. Og det man har sine børn i (!). Moderskabet. Hvad mon det gemmer på??

Måske er bloggen her sådan et slags virtuelt moderskab. Et skab, som mine børn kan lukke op og kigge i. Her er faktisk mor på alle hylderne (Og dér kom så en tanke til de blogs, jeg de sidste dage har læst om andre skabe. Klædeskabe. Hvor meget de rent faktisk kan rode. Og kan moderskabe egentlig eksplodere?? Deeet tror jeg faktisk godt de kan)

Kodeordet for mit moderskab er så ikke lige orden på alle hylder skulle jeg ellers hilse og sige!!

En stor del af det ligger faktisk hulter til bulter. Men jeg kan for det meste finde dét, jeg skal bruge alligevel.
Der er hylder med alt det pæne, jeg bilder mig ind, jeg kan bære (men som jeg meget sjældent tager på).
Der er hylder med det wannabe mor-outfit, jeg gerne ville se mig selv som .
Der er hylder med det, jeg er vokset fra. Som måske bare skal på langfart til Afrika. Det fejler jo ikke noget. Det er bare ikke noget for den her mor mere. Passer ligesom ikke rigtigt.


Det sker en sjælden gang, at jeg rammer præcis det miks, hvor niveauet løfter sig og jeg for en kort stund føler mig som en vaskeægte supermor.


Og så er der lige alle de der hylder først for, hvor jeg bare river noget ud og ifører mig...mig. Så jeg de fleste dage bliver en helt ualmindelig almindelig uovervejet mor. Gråt i gråt. I hvert fald ikke noget man lægger mærke til. Som måske alligevel holder i hverdagen (mens alle de gode intentioner blev i skabet)

Hvordan ser der ud i dit moderskab?

onsdag den 27. januar 2010

skriveskriveskrive..

uhauhauha...

Nå, men nu vil jeg altså også have en blog. Til hvad..til at dele alle mine utroligt vigtige tanker, ha ha. Arj, det kan jeg da ikke. Det er der ikke nogen, der gider læse alligevel. Eller...jeg gider jo godt at læse jeres! Er faktisk taknemmelig over at så mange fuldstændig fantastiske bloggere deler ud af sig selv. Så nu gør jeg også. Simpelthen. Nu.