...det var ikke meningen.
Jeg vil meget gerne passe dine drenge, mens du er til forældremøde. Jeg forstår så udmærket, at du er bekymret over, at din mand er blevet indlagt på sygehuset. Jeg håber sandelig også, de finder årsagen til smerterne og pegefingeren, der sover. Jeg vil meget gerne hjælpe dig. Af hjertet.
Men når du jamrer over, at:
- din "klippe" gennem x antal år er væltet
- du ikke nåede et varmt bad
- du har det skidt over at servere usunde hotdogs på en onsdag
- du hverken nåede din linedance eller din zumba-class
- du har sygemeldt dig for at få dagene til at hænge sammen
- du både skal køre den ene dreng til fodbold
- og den anden til spejder
- du skal sørge for lektierne
- du skal få dem begge to i skole til tiden
- det nu engang er nemmere at være to om alting
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Så får jeg det bare sådan: "Welcome to my life. Twenty-four-fucking-seven. Året rundt. Jul, påske, pinse, ferier, sygedage, vintermorgener, regnsvejrseftermiddage, lune sommeraftener, fødselsdage, fra tidlig morgen til sen aften!"
Skulle jeg tørre dine øjne også?
Jeg gentager: Jeg vil gerne hjælpe dig. Men hvis du skal jamre over to dage som alenemor (hvor du ikke engang er på arbejde), så find en anden matrikel.
