...til alle de mennesker, der lever i evige smerter!
Siden i går morges har jeg været sendt til tælling af et gedigent og ondsindet hold i nakken fra helvede. Det er så rædselsfuldt!
Ingen energi, intet overskud, bare dét, at skulle ud af sengen, er næsten uoverkommeligt. Vågnede kl. 2 i nat og tudede af smerter, som ikke engang de smertestillende piller, jeg havde i huset, kunne afhjælpe. Jeg har da aldrig oplevet noget lignende.
Jeg slæbte mig udelukkende på arbejde - helt skæv i betrækket - fordi jeg var sikker på, at der var (smertestillende) hjælp at hente HURTIGT. Lidt fryns skal der være plads til, og mødet med pillepusheren skuffede ikke. En håndfuld piller og en omgang skuldermassage med Voltaren-gel gjorde underværker. Nu er jeg totalt dopet og fuldstændig stiv som et bræt i hele skulderbæltet, men pyt. Jeg ved jo, hvad det er, og at det går over igen.
Men til alle dem (og måske nogle af jer?) der lever med kroniske smerter, vil jeg bare sige: I har min dybeste medfølelse og uforbeholdne respekt. Jeg ville blive sindssyg, hvis hver dag var sådan!
Og undskyld mig, jeg har en date med min varmepude henne i sengen, ynk ynk ynk...
