Den leg, leger vi hjemme hos mig i disse dage. Mig og ham, der er en slags kæreste.
Og for saddan det er schön!! Alle børn er på efterårsferie andre steder (hvor de har det godt, altså), så det er bare os. Med ild i brændeovnen, nykogt æwlkage, kys, film, madrasser på stuegulvet, juleøl fra Schackenborg, flere kys, klik-en-skiferie, sove i hans arme, fjollerier, drømme-snak, kærlighedserklæringer og dampende...linsesuppe. Og den slags. Uhm.
Vi er meget enige om, at kæresteriet indtil videre er et voksenprojekt, så der er ikke så meget os-tid i verden. Og da aldrig fire dage ad gangen. Men lige nu er dét. En hel aften og nat mere.
Fortryllelsen hæves i morgen tidlig, og det er okay, for jeg er helt fyldt til randen af looooove. (Og savner de store små lidt. Meget.) Tænker lige nu, om det alligevel er undervurderet at være rigtige kærester...måske der skal opgraderes??
