Sømmet i bund #2

Men i morges...

Der gik den ikke!!

Ellers intet fygesne. Før lige de sidste 100 m inden landevejen...ak og ve. Pak-fyge-sne.

Nå, jeg kom jo igennem i går. Sømmet i bund.

Pffffskviispuff BRAG (lyd af sne op over forruden - sigtbarhed = 0)

Pyha *hysterisk latter*. Det gik. IKKE.

"Hvad nu mor?"

Hmm. Jeg skal lige have skovlen.

Grave, grave, grave, GRAAAAVE!!

1. gear-bakgear-1. gear-bakgear-1.gear-bakgear-1.gear-bakgear-1. gear-bakgear-1.gear-bakgear - Wrrrmmmm.

"SÅ! Det var da ikke så galt. Vel?"

"Aj mor. I morgen tager vi altså en anden vej"

"Nej, nej. Det er bedre i morgen"

"Det sagde du også i går!".............

Vi får se...

Sømmet i bund...

Tidligt op. Upsi. Endnu mere sne. Hmm - og blæser det ikke også? Meget?

Skitøj - tjek.
Vanter, huer, tørklæder - tjek.
Tæpper - tjek.
Skovl - tjek.
Reflekser - tjek.
Børn - tjek.

Nej, nej, NEEEJ. Hvor kommer alt det sne fra? Hvor er vejen?

(Jeg kan godt lige køre hen til naboen. Hjælp. Shit. Nej, nej, neeeeej)

"Moar? Kan du godt det her?"

(Nej for fanden, men nu er jeg jo ligesom kørt ud i det! Fuck fuckke fuck. Jeg kan jo heller ikke bakke. Vel? Shiiiit)

Ja ja. Ssschyyy!!

(Sømmet i bund. Er der ikke noget med, at vejen drejer her. Cirka. Shiiiit. Nødt til at fortsætte. Shiiiit)

"MOAR!!!!!"

Pffffskviispuff (lyd af sne op over forruden - sigtbarhed = 0)

Pyha *hysterisk latter*. Det gik.

Det bliver spændende at køre hjem. Spændende.

Forresten...

Hvis nu det var dig derude, der lige stod og manglede en computer, helst bærbar, og liiige er nødt til at tælle lidt på knapper hvad angår økonomi...ville du så købe ny eller brugt? Der er faktisk ganske mange firmaer, der sælger brugte bærbare til gode priser, hvor der naturligvis er kortere garantiperiode (6 mdr.) Jeg er lidt i syv sind, men må se i øjnene, at det er svært at leve uden!!

Ikke desto mindre glæder jeg mig faktisk over, at weekenden ikke skal forstyrres af nyhedsstrøm, computerspilleri og blogabstinenser...der er kun tilbage at tænde op i brænderen, lave te, tænde stearinlys, finde tæpper og puder frem - og læse. Nå ja, og selvfølgelig snakke lidt med børnene, spille noget ludo og dèt...hygge i Hulen. Nu med sne. (Allerede. Er den ikke kun lige smeltet???)

Så er der også tid til at tænke tanker. Og det, psykologen sagde i onsdags, der stadig runger i mit hoved:

"...det lyder som om du er tæt knyttet til din mor... der er en stærk identifikation med hendes situation... har du nogensinde selv været i livsfare?...det lyder for mig, som om alle dine reflektioner og tanker hænger sammen med dine egne oplevelser, mere end din mors situation...her kan forstanden slet ikke være med, det er på et meget dybere plan...du kan overveje, om du tør gå mere ind i sorgen sammen med din mor...uanset hvor meget, du prøver at beskytte hende, er hun bekymret for dig. Det er hun. Du er hendes unge...og jeg tænker, du kunne have brug for at bearbejde dine egne oplevelser..."

Okay. Det tænker jeg så lige over. Go' weekend derude. Vi ses mandag

Host, piv, snøft

Så blev alle sagerne pakket og to forventningsfulde børn sendt på udelivsdøgn. En Morten Bisp-tradition, hvor der slagtes gæs og tilberedes mad i jordovne. Sådan noget, en Hulemor synes, er uendelig meget vigtigere end skriveborde med web-adgang (som de havde i den skole, vi forlod). I hvert fald til mine børn.

Troldebarnet glædede sig mest til dét med hovederne. Altså hvis han turde kigge! På blodet, der sprøjter og gåsekroppen, der løber forvildet rundt og mangler noget...

Elverpigen glædede sig vist mest til at sove i bunke med hele klassen i klassen.

Og mor'en? Glædede sig til en lang eftermiddag, omfattende en travetur med hunden, alene tid med bøger og blogs og chokolade. Toppet med en hyggeaften med næsten-kæresten. Men.

Nu skribler jeg lige en hilsen ud til alle I skønne, som jeg ikke får læst hos for tiden, fordi computeren jo forresten er afgået ved døden. Jeg skal nemlig hjem i seng. Nu. Med ondt i halsen, trykken for ørerne og snot i resten. Så meget for en alenedag. Nå, men man kan jo altid tænde op i brænderen, putte sig under en dyne, se en film og vente på at nogen kommer og laver ingefær te til én. Og kysser.

Kan I mærke det...?

Jeg kan. Fuldmånen er på vej.

Ellers dejlig dag. Tirsdag eftermiddag skal nydes, for det er den eneste hverdag, hvor der ikke er fritidsinteresser på programmet. Jeg havde lovet Troldebarnet og Elverpigen, at vi skulle hjem og have te, og spise de sidste muffins. Som sagt, så gjort. Hyggestund med te og kager, uhm. Ingen pc'er, ingen spillekonsoller tændt, ingen mobiler i umiddelbar nærhed. Gik fint.

Aftensmaden var planlagt (men gider ikke skrive kækt indlæg om madplanens velsignelser. Nu ser vi liiige hvor længe den dille holder!!). Ingen stress over det og spiste endda i rigtig fornuftig familietid. Fik faktisk struds. Hvilket børnene ikke rigtig troede på; "Aj mor, ha ha haaaaa - er det sådan nogle lange stykker kød?" (Elsker børnelogik).

Begge børn sov i forbavsende fornuftig tid...men så begyndte det at gå galt.

Der er ret mørkt i en skov allerede ved otte-tiden - i det her tiltagende efterår. Der skal lukkes katte ind. Luftes hund. Bæres brænde ind. Lukkes skure. Den slags. Vejret er stjerneklart, og det er koldt. Der er lange skygger henover græsset. Fuldmånen kommer.

Op over trætoppene kravler den. Oplyser drivhuset, lysthuset og hele haven. Hunden går amok. Hyler og vil ud. Kattene vågner og sætter sig i hver et vindue, de vil også ud. Alt er tyst derude.

Hvis du aldrig har prøvet det, så tag ud i en skov ved fuldmåne. Det er så klart og så lyst. Så helt igennem lyst, at man kan gå en tur, som om det var højlys dag. Bare uden lyd.

Hulemor bliver også underlig. Hyler måske ikke ligefrem, og er tilfreds med at være inde, men sindet bliver rastløst. Opvasken står stadig på bordet. Madpakkerne har ikke smurt sig selv (ville måske også være lige spooky nok) og den der fuldmåne kryber næsten ind i sjælens krinkelkroge. Tanker myldrer og flyver i alle retninger. Hver gang.

Der er to dage endnu, til den er fuld, månen. Men allerede nu ved jeg, at nætterne bliver urolige og søvnen afbrudt. Om to dage står Eneboeren (min nabo, som er lidt tosset. Men våger over mig og mine hver nat, fordi han altid er vågen, når andre sover) og synger ude på marken. Synger og skråler, så hunden er nær ved at bide sig ud gennem døren. De bryder sig ikke særligt om hinanden...

To dage endnu.

Tror sgu jeg går ud og spiser en baljefuld is. Og tager en sjus. Sov godt. Alle I, der kan.

Hele 10 ting...

Jeg er blevet indbudt til leg af kolorista, og har selvfølgelig tænkt nøje over, hvilke interessante ting, jeg skulle afsløre for jer. Hmm. Sidste uge var bare møghamrende pissetræls. Jeg er ikke helt kommet mig endnu, så det bliver ikke fra 'sød-og-nuttet'-posen, jeg disker op!

Nu er det jo ikke så godt med mig og billeder på den her blog. Fordi jeg stadig er i hi. Overvejede godt nok at poste et billede af mit øje fra dengang, jeg endnu ikke havde lært at låse ordentligt efter mig. Men det var alligevel for skrapt. Måske en anden dag.

Men hende her kunne godt have været mig. Og jeg ved godt, at andre har brugt billedet før mig. Vi er åbenbart flere...




1) Motto: Man skal aldrig gå af vejen for et godt drama!!

Jeg har ellers mange gange oplevet, at folk, der ikke kender mig så godt (endnu!!) siger noget i retning af: "Du virker simpelthen bare som en, der hviler rigtig meget i sig selv". Tak, men HAHAAAAAA. Jeg er så meget dramaqueen i mit eget liv. Det er så vanvittigt.

2) Jeg elsker at livet er så fuld af muligheder - og jeg hader, at jeg er så ringe til at bruge dem!!

3) Jeg har hele mit liv været bange for villa-volvo-og-vovse konceptet. Og alligevel misunder jeg de af mine veninder, der nu fejrer kobberbryllup-i-forsamlingshuset-med-festsange. Fordi jeg tror de er mindre mislykkede og mere lykkelige end mig. Sådan på den rigtige måde

4) Jeg elsker, at jeg tog den største, drastiske og mest smertefulde beslutning for at redde mig selv. Mit jeg. Men jeg hader at være tæt på 40 og føle mig som en 20-årig, der skal genfinde sig selv og starte forfra. Helt forfra.

5) Jeg elsker én, som jeg ikke kan forstå. En slags kæreste. Jeg forstår ikke parforholdet. Jeg kan ikke navigere i giv/kræv/modtag/tilgiv/bær-over/giv-udtryk/sæt-grænser/elsk/giv-dig-hen/hold-fast-i-dig-selv butikken

6) Jeg ejer evnen til at tro på den store, dybe, evige, eneste kærlighed. Hver gang. Men jeg er verdens største flirt, lige så snart jeg keder mig...

7) Jeg ejer også et hav af kogebøger og kan egentlig godt lide at lave mad. Men det siger mig ikke rigtig noget at spise den...af samme grund har jeg ingen livret

8) Mit drug? Det er det her (æhhh noget af det). CLARINS

9) Mine børn spurge mig den anden dag, om jeg helst ville være døv eller blind. Svaret var blind. Jeg har set så mange smukke mennesker og så mange smukke steder (og en hel masse grimt i øvrigt...) at jeg sagtens kan genkalde mig- og danne mine egne billeder. Men jeg synes næsten ikke jeg kunne leve, hvis jeg ikke kunne høre musik (Og bøgerne fås jo med lyd...)

10) Jeg blev engang læst i hånden. Hun sagde så usandsynlig mange ting om mig, som hun ikke kunne vide. Som passede. Og kom til at passe. Det sidste hun sagde, var denne sætning, som jeg dagligt tænker på (især de dage, det hele føles som en glædesløs trædemølle):

"Hvis dit liv var en bog, gad jeg fanneme godt læse den færdig"

Ps. Jeg skulle tagge nogen nu, faktisk. Men lige nu er jeg for træt. Og har set at mange andre allerede har gang i legen. I morgen..

1. etape...

...af ferien veloverstået.

I stikord: solskin, vandland, is, sove længe, John Irving, familie, Asti, grin, læææækker mad, badetøj, vandpistoler, rutsjebane, latter, myg, solcreme, børn, VM, dåsebajere, sorteper ... uhm. Sommer.

Nu er jeg hjemme i den steghede hule igen, uden børn, som er hos mormor og morfar. Åh hvilken fryd og fred. Godt nok varme arbejdsdage, men når jeg har fri kl. 15 er der jo stadig en hel arbejdsdag indtil jeg skal i seng. Uden "serviceren", aftensmad (af nævneværdig karakter i hvert fald), 2 x 10 x "moaaar" i timen, madpakker, lektier, tandbørstning....aahhhhh.

Har faktisk ikke skænket min egen blog en tanke i ferien...og snuser nu rundt om den som en nyforelsket teenager, der med blussende kinder skal nærme sig den udkårne igen. Hvad var det nu, vi talte om? Hvad var det nu, vi var optagede af? Hvorfor var det nu, det gjorde mig så glad?

Vi skal nok finde hinanden igen, det er jeg sikker på. Indtil da står den på Asti, bærbar og blog-surf hos jer!!

Familieforøgelse...

Så skete det endelig... Trillemissen blev mor. Og hvilken mor ;o)

Hun er bare dygtig og gjorde alt det rigtige, da de tre små så dagens lys. Nu tager hun sig et velfortjent hvil, mens killingerne får deres første måltid.

Øjenåbner

Min singleskiferie kastede bekendtskaber af sig. Og i weekenden fik jeg besøg af en singlemor fra Indre Østerbro og hendes to drenge. Det var et møde mellem to kulturer!

Jeg boede i København i 12 år inden jeg landede her i skoven. 5 år i Indre by og derefter 7 år i en forstad. Med ligusterhække og trailere! Totalt provinsielt. Og så alligevel.

Min ferieveninde konstaterede efter 10 minutter, at jeg i hvert fald laver kaffe på "by måden". Dvs. friskmalede bønner, stempelkaffe og pisket mælk. Hvor "landsbymåden", forklarede hun, er kaffemaskine og termokande. Nåå.

Hun er journalist og nærmest interviewede mig om mine værdier. Hvordan jeg lader op. Hvad jeg suger næring af. Hvordan jeg finder åndehuller i mit liv som (fuldtids) enlig mor. Hvad der får mig til at hvile sådan i mig selv (!). Hvordan jeg kompenserer for alt det, jeg ikke får her. Underforstået af kultur, puls, trends, impulser.

Mit svar var det her

Det er der, jeg går tur om aftenen.

Og det her billede er taget ud af vinduet i stuen en tidlig morgen, hvor rådyrene mæskede sig i grønne knopper.

Jeg satte ord på, så godt jeg formåede. Gik en tur og viste hende min skov. Mit sted. Fortalte om de andre originaler, der bor her i skoven. Hvor man bla. drikker whisky og hører Lyle Lowett til langt ud på natten. Og går helt tryg hjem gennem mørket under den lysende stjernehimmel.

Og hun så mine og sine børn lege derude. Hun holdt vejret, mens hendes forsigtige drenge forcerede skrænter og vandløb. Forsvandt bag klynger af træer og hvinede af fryd. Begejstredes over at de to store drenge hjalp den mindste og passede på ham. Undredes over hvor lidt legetøj Troldebarnet har (!!). Og langsomt holdt hun helt op med at spørge.

Da hun tog afsted sagde hun: "Det her er den største øjenåbner, jeg nogensinde har fået. At se dit liv, jeres liv her. Jeg troede, at mine børn ville være meget mere stimulerede og vidende end dine (ærlig snak!). Men det eneste, de ved noget om, er tegneseriefigurer. Nu har jeg set dine børns motorik, deres omsorg overfor andre, deres tilgang til naturen, deres viden om deres verden. Jeg skal hjem og tænke mig om".

Godt nok stort.

Og det var også en øjenåbner for mig. For jeg blev lige mindet om mit eget liv. Mine valg. Den storhed og overflod af natur, der omgiver mig. Og jeg blev bevidst om, at jeg ikke mangler noget. Ikke savner noget (materielt). At jeg er havnet lige midt i det rigeste Rige. Og for det siger jeg Tak.

Mig og hulen

Nu har jeg til min glæde opdaget, at nogen har opdaget min blog. Okay, så ville jeg altså alligevel gerne dele det her med andre. Så var det nok alligevel ikke kun for min egen skyld. Da.

Så her kommer lige lidt om mig...og hulen




Mit hulebo i vinterdragt. Åhh så fint




Oh my!! Næsten glemt det. Glæder vi os til at sidde i lysthuset til sommer?? Tror jeg vist.

Hundens bedste hjørne når kong frost huserer udenfor.

Og der er nok at tage af! Jep. Selv kløvet, selv kørt til skur, selv stablet. Plads til en kliche her "Det giver varmen mange gange". Oh yes.

My guardian angel. Hjembragt fra en lille flække i Canada. Pure glass (ah, næsten)

Hun hænger i det her vindue. Mit yndlingkøkkenvindue.

Gør det selv kvinde! Yes. Det interessante ved denne knagerække er, at min far satte den op for mig. Altså i første omgang. Den hang 7,2 cm. for langt til venstre, så jeg flyttede den. Det gjorde jeg! (hvad er der med mænd? Hvorfor gør de det ikke ordentligt? Jeg havde jo vist ham præcis, hvor den skulle hænge)

Det her skab hang til gengæld perfekt første gang. Jeg gjorde det nemlig selv. Rawplugs og det hele. Og det hænger der endnu. Fyldt med lækre, lækre sager...

Jeg er så utrolig lidt kreativ. Så utroligt. Men det her gør jeg. Bager rugbrød på surdej-måden. Uhm..

Og om sommeren dyrker jeg grøntsager her. Hvad siger du så?????