torsdag den 13. oktober 2011

Kærlighed er...#2


...når man diskuterer en eller anden detalje i de nye børneværelser, og Hulemor står med hænderne ned langs siden og ikke aner, hvad hun synes om den detalje. Selvom det er hendes hus. Og han så siger: "Du er nok nødt til at tage en beslutning nu. Og det kan jeg godt se, du ikke kan. Så nu gør vi sådan her *forklare-forklare* og hvis du fortryder senere hen, laver vi det bare om"

...når han ligger på knæ ude på stilladset i hæsblæsende efterårsregn og skærer tagplader til i et afsindigt tempo, så det ikke kommer til at regne ind på Hulemors plankegulve

...når han gider bruge en eftermiddag på at køre med den store trailer (som er noget af det eneste jeg ikke kan. Og aldrig kommer til at kunne) for at hente og montere Elverpigens nye sovesofa, så hun kan vise den til veninderne til fødselsdagsfesten (Og jeg sparer 500 kr. i transport til møbelforretningen)

...når han i stedet for at synge italienske serenader siger: "Jeg er sgu vild med dig, Mutter" (udtales"Måtter")

...og ikke mindst, når veninderne siger: "Hvordan går det? Du fortæller aldrig noget mere" - fordi der ikke er noget at fortælle. Altså noget problematisk (det er åbenbart bare nemmere at brokke sig)

Det er den ægte slags.

7 kommentarer:

Therese sagde ...

Ja det lyder godt nok som den ægte slags<3

Unknown sagde ...

Dejligt :-)

mette b sagde ...

Ja, det er kærlighed. Jeg bliver helt glad af at læse det :)
Klem og god fredag

Unknown sagde ...

jahhhhh.... på den dybt-sukkende-måde!

Anonym sagde ...

Årgh.....han er fin da! Kh Prophecy

Anonym sagde ...

Har lige set mig omkring på din blog for første gang!
Her er rart at være!

Selvom nogle af historierne fryser mit blod til is.

Hvor er det dejligt at du har fundet noget andet og bedre.

Anonym sagde ...

Åh ja. Den ægte slags.