søndag den 30. oktober 2011

Ny uge, nyt liv (næsten)




Søndag aften i Damehuset. Ja, jeg sover stadig i køkkenet. Og ja, det er hyggeligt, men efterhånden savner jeg et soveværelse. Stakkels smeden er gået ned med lungebetændelse, og adlød (næsten) ordren om ikke at arbejde i weekenden. Maleren (dvs. mig) har spartlet mere gips, pudset mere væg, sat mere væv op og endda malet en smule. Opryddersken (dvs. mig) har tømt flere flyttekasser (eller skulle jeg sige omorganiseret i dem..), elimineret vasketøjsbunker, smidt ragelse ud og pudset glemt fodtøj frem til genkendelighed. Kokken (dvs. mig) har lavet madplaner, fodret afkom, smurt madpakker og fyldt fryseren op.

På tirsdag starter jeg på mit nye arbejde, og jeg glææææder mig. Og er lidt spændt. Og en smule betænkelig ved de længere dage. Og rigtig, rigtig bedrøvet ved tanken om dagen i morgen. Farvel til Landsbyhospitalet, gisp. Farvel til det kære, gamle hus, der med alle sine originaler og tossede traditioner, snik-snak og vandrehistorier, hjertevarme personale og stampatienter tog imod mig og favnede mit vingeskudte liv, da jeg kravlede ind over dørtærsklen for 3½ år siden.

Jeg ved, at jeg aldrig vil glemme den tid, jeg har været en del af det gamle hus og dets ånd. Små hospitaler er en uddøende race, og Landsbyhospitalet tager snart sit sidste sukkende drag. Det er udviklingen, siger de, mens vi, personalet, græder med patienterne over et stykke tabt historie. Noget går tabt med de små, nære sygehuse, og man ved, at man hel sikkert er ved at blive gammel, når man synes udviklingen går den forkerte vej (og de unge i øvrigt er for dovne). Så jeg ved altså, at jeg er ved at blive gammel. Og jeg ved, at jeg kommer til at tude i morgen. Og jeg ved, at jeg vil savne alt det, der var Landsbyhospitalet.

Én nats søvn, så er det farveldag. Sov godt derude, jeg skal lige have pakket mine kleenex..


6 kommentarer:

Øglemor sagde ...

Hav en rigtig god sidste dag. Og en rigtig god start på dit 'nye liv'. Det skal nok blive godt, men som en eller anden (klogt?) har sagt, så skal det være hårdt, før det bliver godt...

Lyder i øvrigt som en svært flittig weekend, du har haft. Bliver helt forpustet af at læse om alle de ting, du har nået. :-)

klummefabrikken sagde ...

Håber din sidste dag på hospitalet bliver god - tårerne til trods. Jeg afskyr at sige farvel, fordi jeg altid begynder at græde, men sådan må det jo bare være.
Glæder mig til at høre om dit nye, spændende arbejdsliv! Og så skal jeg da lige love for, at du har været flittig mens en anden har ligget på sofaen... så længe at ryggen begyndte at protestere.

mette b sagde ...

Kære Hulebo,
nu fik jeg lige læst op og hold fast hvor skal du dog meget igennem. Jeg bøjer mig i støvet for dine evner til at klare dig og komme videre, selvom både du og din familie bliver ved at blive chikaneret af ham.
Jeg sad og tænkte at jeg er stolt af dig.

Og så lige held med dit nye arbejde.
Kram fra
mette

kongmorsverden sagde ...

Puhha - jeg håber du kom igennem dagen uden alt for mange tårer.

Men det har været en god tid for dig - så nu er du klar til et nyt spændende job!

Pøjpøj med det hele.

Karina sagde ...

Kæreste Hulemor

Jeg er slet ikke i tvivl om, at din første arbejdsdag på dit Drømmejob, jeres nye Hule i Damehuset og Smeden alt sammen er beviser på, at du endelig får det liv og den hverdag du fortjener!! Du har formået at give kærlighed og varme til andre og ikke mindst give dine børn kærlighed og tryghed på trods af hårde betingelser og nu er det endelig tid for, at DU tilgodeses!! Træk vejret dybt ind og mærk efter hvor fantastisk det føles! Det er dig SÅ vel undt!!
Pøj pøj imorgen, - det er en heldig arbejdsplads som tager imod dig!
Kærligst, Karina

anette sagde ...

Både lukning af de små skoler og de mindre hospitaler gør ondt. Og jeg er stadig pigefornærmet på borgmesteren i min kommune. Krydser alle fingre for, at dit nye kapitel bliver fabelagtigt.