...når han ligger på knæ ude på stilladset i hæsblæsende efterårsregn og skærer tagplader til i et afsindigt tempo, så det ikke kommer til at regne ind på Hulemors plankegulve
...når han gider bruge en eftermiddag på at køre med den store trailer (som er noget af det eneste jeg ikke kan. Og aldrig kommer til at kunne) for at hente og montere Elverpigens nye sovesofa, så hun kan vise den til veninderne til fødselsdagsfesten (Og jeg sparer 500 kr. i transport til møbelforretningen)
...når han i stedet for at synge italienske serenader siger: "Jeg er sgu vild med dig, Mutter" (udtales"Måtter")
...og ikke mindst, når veninderne siger: "Hvordan går det? Du fortæller aldrig noget mere" - fordi der ikke er noget at fortælle. Altså noget problematisk (det er åbenbart bare nemmere at brokke sig)
Det er den ægte slags.
7 kommentarer:
Ja det lyder godt nok som den ægte slags<3
Dejligt :-)
Ja, det er kærlighed. Jeg bliver helt glad af at læse det :)
Klem og god fredag
jahhhhh.... på den dybt-sukkende-måde!
Årgh.....han er fin da! Kh Prophecy
Har lige set mig omkring på din blog for første gang!
Her er rart at være!
Selvom nogle af historierne fryser mit blod til is.
Hvor er det dejligt at du har fundet noget andet og bedre.
Åh ja. Den ægte slags.
Send en kommentar